Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/autismenord.dk/public_html/wp-content/plugins/wysija-newsletters/helpers/shortcodes.php on line 100
Generalforsamling

 

Generalforsamling for Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland

 

Tid: tirsdag d. 19. marts kl. 18.00 – 22.00

Sted: Kollegievejens Skole, Kollegievej 1 9000, Aalborg Festsalen Indgang A

Tilmelding: Er ikke et krav, men da der vil blive serveret sandwich og kaffe vil være rart med en tilmelding senest d. 15. marts på www.autismenord.dk under arrangementer.

                                                                                                                                                       

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1.       Valg af dirigent           

2.       Formanden fremlægger bestyrelsens beretning

3.       Kassereren fremlægger Lokalforeningens regnskab

4.       Formanden fremlægger bestyrelsens forslag til kommende aktiviteter

5.       Behandling af evt. forslag fra bestyrelsen

6.       Behandling af indkomne forslag

7.       Valg af bestyrelsens medlemmer, følgende er på valg:

• Jørn Poulsen            

• Bernd Weibeck

• Mona Petersen

• Sinne Rørdam Jensen

 

8.       Valg af 1. og (2). suppleant

• Maria Inger Kjær

 

9.       Valg af 3 repræsentanter og 1 suppleant til repræsentantskabet

• Finn Petersen

• Thomas Kjeldsen

• Mona Petersen

• Maria Inger Kjær (Suppleant)

10.   Valg af revisor

• Finn Petersen

11.   Eventuelt

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.     

 

 

 

Efter generalforsamlingen afholdes nedenstående foredrag.

Discovery- og recovery-rejsen

Som forældre til børn og unge med autisme

 

Når et barn/ung får en autisme-diagnose, rystes forældrenes forestillinger om livet. De skal indstille sig på nye livsvilkår og reorientere sig. Det kan være som at gennemgå en sorgproces, men også opleves som en opdagelsesrejse

 

Indenfor psykiatrien er `recovery´ blevet et centralt begreb. Det oversættes bedst til dansk med `at komme sig´. Recovery er en personlig forandringsproces, som handler om at finde nyt fodfæste og mening i livet, med de begrænsninger som en rystelse som fx en diagnose og indlæggelse har forårsaget.

 

Dorthe Stieper arbejder som forældrementor i Børne- og Ungdomspsykiatrien og er selv mor til en datter, der har været indlagt og blevet udredt for bl.a. autisme. Det er hendes påstand, at det ikke kun er barnet/den unge, der rystes og har brug for at gennemgå en recovery-proces. Det har forældrene også.

 

• Når ens forestillinger om livet knuses

• Hvordan kommer man sig?

• Kan man samle stumperne op af sit gamle liv? Eller skal der stykkes et nyt sammen?

• Genbeskrivelsen af sig selv, hinanden, værdier og meningen med livet