Mets Aspie World

Indlæser kort...

Tid: 12/04/2018 19:00 - 22:00

Sted Vejgaard Bibliotek

20-årige Mette Borchert Vahlun kommer og fortæller os om, hvordan hun som ung kvinde på spektret oplever og sanser verden på godt og ondt.

I foredraget vil hun fortælle om et liv, der har budt på mange sejre, men også mange nederlag. Mette fik diagnosen Asperger, da hun var 11 år, og hun har gået på mange forskellige typer skoler: Inklusionsforsøg i folkeskolen, en friskole, to efterskoler, en specialskole, en ungdomshøjskole, en frifagskole, et fag på fjernstudie og til sidst en højskole.

Gennem selvforståelsesforløb og samtaler har Mette fået redskaber og strategier til at forstå og takle mange af de udfordringer, hun møder i en neurotypisk verden, så hun i dag kan begå sig bedre. 

For tre år siden fik Mette Borchert Vahlun den idé at arrangere en konference for alle med interesse i kvinder på spektret, og hvor alle oplægsholdere er kvinder på spektret.

For at udbrede mere viden om og forståelse for autistiske kvinders liv startede hun den dansksprogede YouTube–kanal ”Mets Aspie World” og en blog på Facebook med samme navn. Her fortæller hun blandt andet om sit liv med diagnoserne Asperger, ADHD og OCD – og om hvordan andre kan være med til at tilgodese de særlige behov, mennesker på spektret har.

Alle er velkommen.

Tilmelding her på hjemmesiden. S.U. 5. april 2018

 


Tilmelding

Tilmeldingsfristen er udløbet eller du er ikke logget ind.