Bliv frivillig bisidder

Har du, eller kender du en i din familie eller omgangskreds, som har tid og overskud til at være frivillig bisidder i Landsforeningen Autisme?
Vi søger bisiddere over hele landet til at arbejde frivilligt lokalt som bisidder for vores medlemmer.

Bisidderen skal gerne have gode personlige egenskaber som tålmodighed, imødekommenhed, engagement og lydhørhed, og han/hun skal vide, hvordan man kommunikerer især med viden omkring familier og personer med autisme.

Det er vigtigt, at du som bisidder kan frigøre dig med kort varsel, for at kunne deltage i møderne.

Landsforeningen Autisme tilbyder alle interesserede et bisidderkursus, første gang:

Lørdag, den 30. marts 2019 kl. 11.00 – 16.00 i Høje Taastrup

Udover bisidderkurser kan landsforeningen tilbyde netværksmøder til vidensdelingen. Der arbejdes også på at etablere en mentorordning for bisiddere.

Hvis du er interesseret i at blive bisidder, skal du sende en ansøgning til formanden for den kreds du bor i. I Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland er formanden Jørn, som kan kontaktes på jp@autismenord.dk – Ansøgningsfristen er 20/3 2019