Oplæg om PDA – Pathological Demand Avoidance (Ekstrem kravafvisende) – 10. oktober kl. 19

Når man har en PDA-profil, betyder det, at man konstant kæmper med gerne at ville kunne passe ind og fungere og blive anerkendt, som den man er.

Man er udfordret over, at livet er så svært, og man derfor kommer til at sige ”nej” og være afvisende over for alle mennesker, hvis de på nogen måder vil bestemme over en.

Det er ofte en stor udfordring for personerne omkring barnet/den unge med en PDA-profil , da de skal kunne holde til al den frustration, som barnet/den unge er fyld med. Det nødvendiggøre at personerne omkring barnet kan tænke ud af boksen pædagogisk, at de selv er sunde og robuste samt i stand til at lave trygge kærlige rammer.

Indhold:
Teoretisk gennemgang af PDA samt konkrete, pædagogiske værktøjer som måske kan bruges stress reducerende i arbejdet med mennesker, som har en PDA-profil.

Oplægsholdere: Specialpædagogiske konsulenter Ann Hornum og Mette Bang

Tilmeld dig her: Oplæg om PDA

Arrangementet finder sted hos NordBo på Skansevej 7, 9400 Nørresundby
Tilmeldingsfrist 1. oktober kl. 12

Nye arrangementer

Så er vi klar til at præsentere noget af efterårets program

Caféaften i Frederikshavn, torsdag den 21. september kl. 18:30
Biograftur i Frederikshavn, lørdag den 30. september kl. 15:30
Legeland i Nordkraft Aalborg, lørdag den 14. oktober kl. 15:15
Brætspilscafé i Aalborg Øst, lørdag den 25. november kl. 13
Caféaften i Frederikshavn, torsdag den 30. november kl. 18:30

Vi opdaterer løbende vores arrangementer, så følg med på vores side

Klik her for arrangementoversigten

Oplæg om Low Arousal 9. maj 2017 kl. 19 – 21.30

Low Arousal tilgang ved konflikter.

Vi har inviteret Susan Gulstad til at komme og fortælle om Low Arousal.

I Danmark har begrebet ”Low Arousal” vundet større og større indpas blandt både fagfolk og forældre til børn og unge med udviklingsforstyrrelser, herunder Autisme. Low Arousal tilgangen drejer sig om at forstå hvorfor konflikter opstår og ud fra denne forståelse, så vidt muligt, at forebygge konflikter. Den drejer sig også om at komme så godt og roligt ud af konflikter som overhovedet muligt.

Filosofien bag tilgangen er, at børns eventuelt konfliktskabende adfærd ikke handler om hverken dårlig opdragelse eller at barnet ønsker at være i opposition. Børn opfører sig nemlig ordentligt, hvis det kan. Når de ikke opfører sig ordentligt, er det fordi de (endnu) ikke kan og derfor har behov for støtte hertil.

Metoden drejer sig om som omgivelser at øve os i at overveje hvilke krav der kan stilles til barnet hvornår og ikke mindst hvordan. Men det handler også om at forstå, at når konflikterne opstår – og de kan ikke helt undgås – så er det allervigtigste redskab, der kan tages i anvendelse at holde egne følelser under kontrol. Deraf begrebet ”Low Arousal”, der oversat til dansk er blevet til ”at holde følelsesintensiteten ned”. Hvorfor dette er vigtigt, er der en længere forklaring på. Den helt korte er, at følelser smitter og at det sker lynhurtigt. Ikke mindst i forbindelse med børn med autisme. Derfor er det helt afgørende, at barnet oplever voksne, der kan bevare overblikket og smitte med ro gennem egen følelseskontrol. Lige sådan har det stor værdi at have viden om, hvordan man helt praktisk kan handle og agere i konflikten.  

Denne aften vil I som forældre blive præsenteret for både filosofien bag Low Arousal tilgangen og for de metoder, der kan tages i anvendelse. I vil blive opfordret til at byde ind med egne oplevelser og erfaringer, så aftenen bliver så vedkommende som muligt.

Susan Gulstad er ansat som specialpædagogisk konsulent i Autismecenter Nord-Bos rådgivningsafdeling. Susan har arbejdet med børn og unge med autisme siden 1999. Som lærer og som afdelingsleder og, siden 2007, som specialpædagogisk konsulent. Hun har praktisk erfaring med hele autismespektret og har i en årrække fungeret som rådgivende hos familier med børn/unge med ASF.

Foredraget vil foregå på Skansevej 7-9 Nørresundby kl. 19 – 21.30

Tilmelding kan ske via vores hjemmeside www.autismenord.dk eller via vores Facebook side.