Generalforsamling Kreds Nordjylland

Indlæser kort...

Tid: 12/03/2015 18:00 - 22:00

Sted Kollegievejens skole - Gymnastiksalen

Generalforsamling for Kreds Nordjylland   Tid: torsdag d. 12. marts kl. 18.00 – 22.00 Sted: Kollegievejens Skole, Kollegievej 1, 9000 Aalborg, Festsalen indgang A,      Tilmelding: Senest d. 6. marts på www.autismenord.dk under arrangement. Foreningen serverer sandwich, samt øl og vand. Generalforsamlingen vil i år starte med et foredrag omkring seksualitet og udviklingsforstyrrelser V/Thue Sommer, pædagogisk vejleder og seksualvejleder. Foredraget vil vare ca. 2 timer hvorefter der er generalforsamling.                                  Seksualitet og udviklingsforstyrrelser Alle mennesker har en seksualitet, der er deres egen. Ud fra erfaringer og samtaler med børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser og særlige behov på forskelligt udviklingsniveau kommer det tydeligt frem, at den seksuelle udvikling og udfoldelse fylder meget i deres tanker og bevidsthed. Måden dette kan komme til udtryk på kan være i form af bekymring, adfærd som kan være ulovlig eller virke anstødelig over for omgivelserne og uvished om hvorledes deres seksualitet kan udleves grundet manglende forestillingsevne. Endvidere kan børnene, de unge og voksne være usikre på non-verbale signaler fra andre mennesker og hvorledes disse skal tolkes. Undervejs præsenteres hvordan vi som forældre kan yde støtte i forhold til den seksuelle udvikling og udfoldelse hos børnene, de unge og voksne med udviklingsforstyrrelser og særlige behov. Thue Sommer arbejder på Langagerskolen i Aarhus – en specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og svær ADHD samt rådgivende institution for VISO – hvor hun underviser, vejleder og superviserer medarbejderne, samt samarbejder tæt med forældrene. Derudover varetager Thue Sommer en del eksterne opgaver som supervisor, vejleder og underviser på pædagogiske videreuddannelser, skoler, døgninstitutioner, værksteder mv. Opgaverne omfatter både pædagogiske og seksuelle problemstillinger i forhold til mennesker med ASF og ADHD.          Generalforsamling for Kreds Nordjylland: Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning
  3. Kassereren fremlægger Lokalforeningens regnskab
  4. Formanden fremlægger bestyrelsens forslag til kommende aktiviteter
  5. Behandling af evt. forslag fra bestyrelsen
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsens medlemmer, følgende er på valg:

Helle Jokumsen (genopstiller ikke) Jørn Poulsen (genopstiller) Karina Kristensen (genopstiller ikke) Bernd Weibeck (genopstiller) 8.Valg af 1. og 2. suppleant Marianne Erlandsen (genopstiller) Sinne Jensen (genopstiller)

  1. Valg af 3 repræsentanter og 1 suppleant til repræsentantskabet.11.   EventueltIndkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
  2. 10.   Valg af revisor

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er udløbet eller du er ikke logget ind.