Kære nye medlem
Velkommen til Autismeforeningens Kreds Nordjylland – vi er glade for at have dig med i fællesskabet! Som medlem af foreningen bliver du en del af et stærkt netværk af mennesker, der arbejder for at forbedre vilkårene for personer med autisme og deres pårørende.
Vores arbejde
I autismeforeningen har vi mange aktiviteter og indsatser, som vi håber, du vil få glæde af:
- Vi tilbyder oplæg, foredrag og informationsaftener om emner, der er relevante for både personer med autisme, deres familier og fagfolk.
- Vi afholder sociale arrangementer for familier, hvor der er mulighed for at møde andre, dele erfaringer og få gode råd.
- Vi arbejder for at styrke det politiske arbejde både på kommunalt og regionalt niveau. Vi kæmper for bedre rettigheder, støtte og forståelse for autisme i det offentlige system.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at vejlede og støtte både dig og din familie i det, der måtte være behov for.
Bliv aktiv – vi har brug for dig!
Vi er en forening, der drives af frivillige kræfter, og vi sætter stor pris på alle, der har lyst til at bidrage. Har du tid og lyst til at hjælpe med vores aktiviteter, eller har du ideer til nye tiltag, hører vi meget gerne fra dig. Uanset om du har erfaring med foreningsarbejde eller bare vil hjælpe til i det små, så kan vi altid bruge flere hænder.
Vi glæder os til at lære dig at kende og håber, du vil få gavn af dit medlemskab!
Med venlig hilsen,
Kristina Valentin, formand, 30259210
Camilla Abel Lindholm, 41400558