Bemærk: Det er et krav at forevise en negativ COVID-19 test for at deltage i arrangementerne!
Klik her for at finde dit nærmeste testcenter!

Weekendseminar i Oktober

Indlæser kort...

Tid: 06/10/2018 - 07/10/2018 All Day

Sted Hotel Viking

Weekendseminar 6.-7. oktober 2018

Forstå det hvem der kan, men nu er det snart 2 år siden at vi sidste gang havde weekendseminar i Kredsen, så nu er det ved at være på tide igen.

Weekenden vil byde på spændende foredrag omkring. 

Som appetitvækker er der herunder en lille præsentation af de 3 foredragsholdere der er booket dertil.

 

Program for lørdag d. 6. oktober

Kl. 09.00 – 12.00

SystemstressAnna Hjort

Når man som forældre har et barn med autisme, skal man sædvanligvis samarbejde med det offentlige system. Det betyder at du skal forholde dig til forskellige fagpersoner og afdelinger i systemet.

Undersøgelser viser at mange forældre udvikler stress og depression, da de ikke føler sig hørt og forstået i systemet og ikke får den rette støtte bevilliget til deres barn.

Du vil igennem dette oplæg blive klædt på til din kontakt med det offentlige system, få redskabet til hvordan du kan yde egenomsorg, sådan du kan minimere risikoen for at udvikle stress og depression og hvordan du kan passe på hele familien i en tid hvor følelser som sorg, uretfærdighed, vrede og håbløshed kan presse sig på.

Foredraget holdes af Autisme & ADHD konsulent Anna Hjorth, som både har kendskab til området rent fagligt, men også som mor til Ditte på 18 år med infantil autisme og derigennem har erfaring med hvilke følelser der kommer i spil og hvad det kræver at samarbejde med det offentlige system.

 

Kl. 13.00 – 16.00:

Søvn og autisme Ea Carøe.

Dette oplæg omhandler søvnproblematikker hos børn, unge og voksne med en autismespektrumtilstand. Søvnforstyrrelser påvirker både den daglige trivsel og udvikling og kan have en kraftig negativ virkning på det mentale helbred og livskvaliteten, ligesom det har stor betydning for den samlede families trivsel. 

Undersøgelser viser, at søvnforstyrrelser kan forværre problematikker knyttet til autisme såsom de sociale og kommunikative vanskeligheder og øge forekomsten af uhensigtsmæssig adfærd, ligesom der ses tydelige sammenhænge mellem søvn og stress, depression, selvskade og angst. 

I oplægget gives der et indblik i den seneste søvnforskning og søvnens indvirkning på hjernen. Oplægget vil være en vekselvirkning mellem en teoretisk gennemgang og en praktisk tilgang til søvn og autisme. Der gennemgås, hvilke tiltag og konkrete redskaber man kan tage i brug for at opnå en god og givende søvn, forebygge søvnbesvær eller afhjælpe en allerede eksisterende søvnforstyrrelse.

Oplægsholder er psykolog Ea Carøe, der har den psykologiske praksis Molis i København og Solrød Strand. Til daglig har Ea samtaler med både børn, unge og voksne med autisme og deres pårørende, ligesom hun superviserer fagpersoner og institutioner og afholder kurser om emner knyttet til autisme.

 

Program for søndag d. 7. oktober

Kl. 09.00 – 12.00

Seksualitet Marlene Quist Simoni

Seksualiteten er en del af den naturlige udvikling. Den grundlægges i fostertilværelsen og er en del af det hele menneske livet igennem.

Alle mennesker har en seksualitet, der er deres egen – uanset særlige behov.

Som seksualvejlederkonsulent på børne og ungeområdet vil jeg gerne sætte fokus på, at vi tør snakke om børn og unges naturlige seksualitet, men også at vi voksne kan skelne mellem hvad der er naturligt og hvad det er bekymrende.

Jeg kommer også ind omkring voksenområdet, men hovedfokus vil være på børne og ungeområdet, hvor det er vigtigt at vi ved hvordan vi støtter børn og unge i den seksuelle udvikling.

 

Seminaret bliver afholdt på Hotel Viking i Sæby

Lørdag den 6. oktober kl. 09.00 til søndag den 7. oktober kl. 13.00

Hotel Viking Aqua, Spa & Wellness Resort 

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort er beliggende kun 300 meter fra Kattegat i den nordlige udkant af den idylliske købstad, Sæby. Hotellets unikke faciliteter, den hyggelige atmosfære og perfekte beliggenhed nær skov, strand og Nordjyllands mange seværdigheder er et perfekt udgangspunkt for et vellykket ophold.

Hotellet er handicapvenligt og har elevator, der giver adgang til størstedelen af værelserne.

Hotel Viking har 2 restauranter og 1 café med retter og specialiteter for enhver smag. Hotellets største restaurant har plads til 400 personer – ideelt til kurser, konferencer, fester m.v.

Oplev også hotellets unikke Aqua, Spa & Wellness afdeling med inden- og udendørs faciliteter, bl.a. stort spabad på tagterrassen med udsigt over Kattegat eller lad Dem friste af wellnessafdelingens mange tilbud på behandlinger og det store udvalg af skønhedsprodukter. Nyd også den afslappende atmosfære i hallen eller tag en drinks i den hyggelige lobbybar – mulighederne er mange med et besøg på Hotel

 

Der er 100 pladser – de vil blive besat efter først til mølle-princippet.

Det koster DKK. 800,00 kr. pr. person at deltage i seminaret. Prisen indeholder overnatning og forplejning, dog ekskl. drikkevarer til middagen.

 

Tilmelding til weekendseminaret sker på vores hjemmeside: www.autismenord.dk under arrangement senest d. 12. august 2018

  …………………..

 

Efterfølgende vil der blive sendt en bekræftelse på deltagelse som indeholder det endelige program, oplysning om betaling, kørselsvejledning samt andre praktiske oplysninger.

 


Opdateret 25. april 2018

 


Tilmelding

Tilmeldingsfristen er udløbet eller du er ikke logget ind.